Grundlæggende WORDPRESS

WordPress er et af verdens mest brugte systemer til at styre indhold på hjemmesider (også kaldet et CMS). I Danmark alene er der mange tusinder hjemmesider, som er lavet i WordPress. 

På dette kursus får kursisterne en introduktion til, hvordan man arbejder i WordPress. De får en forståelse af, hvad WordPress er, og hvordan systemet er opbygget, så de selv kan arbejde med indhold på en hjemmeside.

Vores kurser sælges ikke til individuelle kursister, men til virksomheder, foreninger, brancheforeninger, andre kursusvirksomheder o-lign., som gerne vil tilbyde kurset til deres medlemmer eller medarbejdere.

WordPress kursus

Kursets indhold

Vil kommer igennem de grundlæggende funktioner og elementer i WordPress:

  • oprette og redigere sider
  • indsætte billeder på en side
  • indsætte video på en side
  • oprette menuer
  • vælge design til din hjemmeside
  • finde og udvælge relevante udvidelser til hjemmesiden
  • oprette brugere i WordPress
  • indstillinger i links

Vi kigger også på den basale sikkerhed af en hjemmeside, så kursisterne ved, hvad de skal være opmærksom på i form at opdateringer, backup og hjælpefunktioner. På den måde kan de sikre, at deres hjemmeside altid fungerer og ikke pludselig bliver forældet. Det kræver nemlig, at men løbende er lidt opmærksom.

Vær opmærksom på at kurset her omhandler arbejdet med eksisterende hjemmesider, da selve installationsprocessen ikke er en del af dette kursus. Hvis ikke deltagerne har en eksisterende hjemmeside, har de mulighed for et tilkøb.  

kursisternes forudsætninger

Kurset er et begynderkursus, og derfor forventes det ikke, at kursisterne har kendskab til WordPress. For at tage kurset, er det dog et krav, at de har adgang til en eksisterende hjemmeside i WordPress, som de kan arbejde med og øve sig på, da kurset ikke indeholder oprettelse og installation. Har de ikke en hjemmeside allerede, har de forskellige muligheder for at tilkøbe det. Læs mere i den anden kolonne. 

Hvad får Kursisterne ud af det?

De får en forståelse for, hvad WordPress er, og hvordan det grundlæggende er opbygget. De vil kunne administrere en almindelig WordPress hjemmeside og få viden om, hvordan de arbejder med den mest optimalt, samt hvordan de sørger for, at den hele tiden virker.

LÆNGDE

Grundlæggende WordPress er et 2-dagskursus.

KONTAKT OS FOR MERE INFO

Beskrivelsen af dette kursus er vores standard-kursus. Hvis du er interesseret i at booke et kursus, vil vi altid starte med at tage en snak om din virksomheds eller forenings behov, og så laver vi de nødvendige tilretninger i indhold og måske længde af kurset. 

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte os på mail info@certa-kurser.dk eller tlf. 60 630 630.

TILKØB

Hvis ikke kursisterne allerede har en eksisterende WordPress hjemmeside, kan de inden kursusstart tilkøbe en af to muligheder hos Certa Kurser, så de kan være med:

  • De kan købe adgang til en test-hjemmeside, som de kan arbejde på. De har adgang til test-sitet i 14 dage efter kurset, hvorefter alt indhold automatisk slettes. Denne mulighed koster 400 kr. ekskl. moms pr stk.
  • De kan købe en rigtig hjemmeside med eget domænenavn (.dk eller .com), en standardopsætning og hosting i 12. mdr. Denne mulighed koster 2500 kr. ekskl. moms pr. stk.

Vær opmærksom på at ingen af mulighederne indeholder eget grafisk design.

STED

Vi anbefaler, at dette kursus foregår som fremmødekursus, men det kan også laves online, hvis kursisterne ikke er helt nybegyndere. 

Hvis det er et fremmødekursus, kan det foregå enten i vores lokaler i Odense eller hos din virksomhed / forening.

UNDERVISERE

Følgende undervisere har dette kursus:

Mere om WordPress

WordPress’ popularitet

WordPress har gennem den seneste årrække opnået en voldsom popularitet. Det er nu, både i Danmark og internationalt, det absolut mest benyttede værktøj til opbygning af hjemmesider og webshops. WordPress er markedsledende og alle konkurrenter må forholde til sig WordPress.

WordPress software

WordPress er et værktøj eller en software, der benyttes til opbygning og administrering af hjemmesider. WordPress er gennem de seneste år blevet mega populært. Mest af alt fordi der er nemt at arbejde i og fordi det i udgangspunktet er gratis. Tid er vel aldrig helt gratis. Men ja, det er muligt at lave en hjemmeside, hvor du ikke betaler for programmerne – og det gør vi faktisk tit.

Fordele ved WordPress

Det er nemt at arbejde i og med. Indrømmet det kræver lidt træning. Ligesom alt andet.

Det er gratis at bruge programmet privat og kommercielt. Et godt argument.

Det er fleksibelt og kan tilpasses til store og små hjemmesider. Endnu et godt argument.

Det er meget populært, og mange udviklere benytter WordPress. Du kan altså få hjælp, når der bliver behov for det. Hvis WordPress ikke kan det, som du ønsker, så har udviklere mulighed for at kode lige præcis det, som du har behov for.

Ejerskab

WordPress er ejet af den amerikanske virksomhed Automattic. Det er også Automattic der ejer shopsystemet WooCommerce. Begge disse to stykker software udgives i en licens, så alle kan benytte dem gratis privat og kommercielt.

Så selvom Automattic udgiver og opdaterer softwaren, så ejer du din hjemmeside.

Hvor kan du læse mere?

Er du lidt nysgerrig på WordPress og eksempelvis WooCommerce eller Elementor, så kan du læse mere på deres hjemmesider:

WordPress kursus